Vejledningsmøde for landsorganisationer (Jylland)
Vejlednings-/dialogmøde for landsorganisationer
Vejledningsmøderne har i år et lidt andet format end tidligere. Der vil være større fokus på at gennemgå DUFs sagsbehandlingsprocedurer og tilskudsreglernes formål, frem for en detaljeret gennemgang af de enkelte bestemmelser og krav.
Til mødet for landsorganisationer vil DUFs tipsadministration gennemgå sagsbehandlingsprocedurerne, tilskudsreglernes og sagsbehandlingens formål samt særlige bemærkninger og udfordringer fra behandling af driftstilskudsansøgninger i 2025. Der vil være god tid til at stille spørgsmål og komme med bemærkninger til DUFs tipsadministration og dele erfaringer med andre landsorganisationer vedr. driftstilskudsansøgningerne. DUFs tipsadministration vil efter bedste evne besvare spørgsmål og forklare, hvordan sagsbehandlingen er tilrettelagt og hvorfor det er vigtigt at en organisation lever op til tilskudsreglerne.
Mødet har fokus på at tydeliggøre DUFs grundlag og praksis i sagsbehandlingen ved gennemgangen af ansøgningerne i forhold til tilskudsreglerne.
I er velkomne til at indsende spørgsmål og bemærkninger forud for vejlednings-/dialogmøderne. I bedes sende dem via mail til tips@duf.dk
Du får:
- Indblik i hvordan DUFs sagsbehandling af driftstilskudsansøgninger hænger sammen med tilskudsreglerne revisionen.
- Forståelse for procedurerne i DUFs sagsbehandling og hvad DUF lægger særlig vægt på ved gennemgang af ansøgningerne.
- Indflyvning i DUFs krav til revisionen og ansøgningerne.
- Viden om, hvad DUF forventer af indholdet i driftstilskudsansøgningerne.
- Mulighed for at møde ansatte i DUFs tipsadministration og stille spørgsmål til reglerne og praksis ved behandling af driftstilskudsansøgninger.
Der vil blive serveret kaffe/te/vand og snacks til mødet.
Målgruppe
Sekretariatschefer, administrationschefer, kasserere eller andre med ansvar for organisationens driftstilskudsansøgning til DUF.
OBS: Det er gratis at deltage i vejledningsmødet. Bemærk at mødet finder sted i Bibliotekssalen på Fredericia Bibliotek, Prinsessegade 27, 7000 Fredericia.
Tilmeldingsfrist senest 11. december 2025